Lækre, sprødseje flutes og stykker med kraftfuld smag efter langtidshævning – sådan er vores Paillasse.

Paillasse [pai-jas] er indbegrebet af godt bagerhåndværk. Opskriften er schweizisk og bliver udelukkende videregivet til bagerier, der kan stå inde for et højt kvalitetsniveau. Langenæs Bageriet har eneret på at lave Paillasse i Aarhus. Dejen er helt uden konserveringsmidler og kunstige smagsstoffer og indeholder kun et minimum af gær. Til gengæld er dejen langtidshævet og bagt direkte på herden i vores stenovne. Derfor har Paillasse en karakteristisk sprødsej skorpe, der indkapsler fugten i brødets krumme. Vi laver Paillasse i fire forskellige varianter i løbet af året: Det klassiske lyse, det rustikke med kerner, et spicy med blandt andet chili og et med feta – og de er alle fabelagtige som madbrød! Langenæs Bageriets Paillasse-flutes koster kr. 29,- stykket. Paillasse-stykker koster kr. 10,50 stykket – du får 5 for kr. 43,-