Print
Til forsiden

Værdier

 

Vores værdier

Kvalitet, kreativitet og innovation er sammen med Back to Basic Langenæs Bageriets kerneværdier.
 

Back to basic: Kvalitet, kreativitet og innovation

Helt tilbage fra 1984 har udgangspunktet for Langenæs Bageriet været et opgør med den tiltagende produktion af konsumbrød. Bageriet ønsker at levere højere kvalitet end dybfrostprodukter og bake-off-brød – vi ved, hvordan man laver et godt brød, og vi ved, at godt brød smager bedre!
 
Vores konditorer går heller ikke på kompromis med kvaliteten, og de kunne aldrig drømme om at anvende fx essenser – derfor har vi spiritusbevilling. Vores kransekage er ligeledes lavet på marcipan af mandler, frem for abrikoskerner, der slet ikke har den samme gode smag. Endelig bruger vi kun belgisk chokolade med et højt kakaoindhold – alt sammen fordi vi ved, at det giver det bedste resultat smagsmæssigt!
I forretningen betyder det høje kvalitetskrav, at vores kunder altid bliver mødt af velinformerede og engagerede ekspedienter, der er godt rustet til at vejlede og rådgive om vores produkter. Vi har kun voksne piger i forretningen, fordi vi ønsker at sikre en moden betjening. Desuden tager pigerne sig altid tid til at pakke kundernes varer – og eventuelt hjælpe med at bære det ud i kundens bil; en service, der ikke blot er en sjældenhed i dag – den er sammen med den øvrige service og den meget høje brødkvalitet Langenæs Bageriets væsentligste kendetegn.
 
I bageri og konditori er udvikling af nye produkter altid på dagsordenen. Det er vigtigt for os at give kunderne en ny oplevelse hver gang, de træder ind af døren i Langenæs Bageriet. Vores dygtige og engagerede personale brænder for at vise, hvad de kan fagligt – derfor lader vi kreativiteten få frit løb hos bagere og konditorer. På den måde kommer faglig udfoldelse til at gå hånd i hånd med høj kvalitet og medarbejdertilfredshed.