Ganske enkelt et fremragende madbrød, der passer til både simreretter, en god suppe og tapasbordet.

Vores Rosmarinbrød er lavet på surdej og langtidshævet i flere døgn, og det er hemmeligheden bag den lækre smag – sammen med den gode, italienske olivenolie, frisk rosmarin og havsalt, selvfølgelig.

Saftigt og fuld af smag
Langenæs Bageriets Rosmarinbrød er bagt helt uden gær. I stedet er brødet lavet på surdej og er langtidshævet i flere døgn. Den lange hævning sikrer mere smag, og samtidig bliver balancen mellem syre og sukker i brødet mere harmonisk. Endelig giver den lange modning af brødet en mere rustik skorpe og en sejere krumme.

Rosmarinbrødet minder om de klassiske italienske foccaciabrød, som er dejligt saftige – ikke mindst takket være den gode olivenolie, der er tilsat. Ligesom de italienske brød har Rosmarinbrødet store porer, og så er det helt oplagt at bruge som madbrød. Den friske rosmarin og havsalt passer nemlig til de allerfleste retter.

Rosmarinbrødet koster kr. 33,50