Værdier

Værdier: Kvalitet og kreativitet

Helt tilbage fra 1984 har vores udgangspunkt været at gøre op med den øgede produktion af bake-off-brød: Vi ved, at friskbragt brød og nylavede kager smager bedre – og vi ved, at vores kunder kan smage forskel!

Derfor laver vi alt fra bunden, og vi bager mange gange i løbet af åbningstiden – varmt brød og lune kager er ikke forbeholdt vores morgenkunder.

I bageri og konditori er udvikling af nye produkter altid på dagsordenen hos vores dygtige, faglærte medarbejdere. Det er nemlig vigtigt for os, at vores kunder får en unik oplevelse hver gang, de træder ind af døren i en af vores butikker.
Langenæs Bageriets dygtige og engagerede personale brænder for at vise deres faglighed, og vi lader selvfølgelig kreativiteten få frit løb hos bagere og konditorer. På den måde går faglig udfoldelse hånd i hånd med høj kvalitet og medarbejdernes arbejdsglæde.

I vores butikker betyder det høje kvalitetskrav, at vores kunder altid bliver mødt af en velinformeret og engageret ekspedient, der er godt rustet til at vejlede og rådgive om vores produkter. vi har kun erfarne butiksmedarbejdere, fordi vi ønsker at sikre kompetent og engageret betjening. Desuden tager vores medarbejdere sig altid tid til at pakke kundernes varer – og eventuelt hjælpe med at bære det ud til bilen. En service, der ikke blot er en sjældenhed i dag, den er sammen med den øvrige service og den meget høje brødkvalitet Langenæs Bageriets væsentligste kendetegn.

Varme brød

Der er intet som duften – og smagen – af nybagt brød. Det ved vi hos Langenæs Bageriet, og derfor sælger vi selvfølgelig altid kun brød, der er bagt samme dag. Og vi bager mange gange i løbet af hele vores åbningstid.

Frokost-sulten?

Uanset om du er til rugbrød, groft eller lyst flute, så har vi uden tvivl en sandwich efter din smag. Vores kok tilbereder alt fyld fra bunden – og brødet bager vi selvfølgelig selv!

Kage til den store dag

Hos Langenæs Bageriet kan vi lave den bryllupskage, I drømmer om at servere på den store dag.

Gå ikke glip af vores nyheder og kampagner - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook

Get the Facebook Likebox Slider Pro for WordPress